Link-blog ser på konsulent-branchen

Her i dette blogindlæg vil vi se nærmere på en sagnomspunden branche, der ofte har et lidt dårligt ry. Ryet går oftest på, at det er så s…. dyrt at bruge konsulenter, eller at der mest af alt er tale om varm, overordnet luft, man ikke så godt kan bruge til noget som helst af værdi.

Det kan dog også være rigtigt, at medierne svømmer over med historier om hundedyre IT-konsulenter, der flopper i praksis, når en software endelig er færdigproduceret. IT-konsulenthusene er kendt for at sende ekstraregninger, og de må gerne være ekstra store. Men konsulenter bruges inden for stort set alle brancher, og de kan lige så vel være deres vægt værd i guld.

Det påstår fagforeningerne ofte, der henviser til undersøgelser på området. Konsulenten kan have en specialviden inden for programmering, jura eller regnskab, som han eller firmaet også skal honoreres for.

I praksis er konsulentområdet svært at få et overblik over, da der også findes mindre konsulentfirmaer bestående af en enkeltmand, der arbejder i perioder ude i firmaer eller hjemme fra sin egen kælder.

Masser af rådgivere – men nok ikke for mange

DI har imidlertid fået deres egen branchegruppe for konsulenter, DI Rådgiverne, og Dansk Journalistforbund har en specialgruppe med selvstændige kommunikationsfolk, der arbejder på konsulentvis. Og i en organisation som IDA (ingeniørerne i Danmark) havde manfor ti år siden over 800 medlemmer i en lignende undergruppe. Så der er bestemt rift om opmærksomheden fra konsulentfolket. Og branchen er stor.

Der findes dog også en enorm mængde viden blandt de danske konsulenter. Markedet er yderst bredt, da det ikke blot er regnedrenge eller IT-nørder, der er på spil.

Man kan tilkøbe sig ekspertise i form af en trivselskonsulent, booke en IT-konsulent der kan lave GDPR-analyse eller måske hyre en søvn-rådgiver til sine ansatte. For ikke at forglemme de eksperter, man benytter inden for teambuilding, når der er knas med personalet.

SharePoint-konsulenten

SharePoint-konsulenten – et eksempel fra virkeligheden

Firmaet 24Support blev oprindeligt startet af en certificeret Microsoftkonsulent, Keen Johannesen, og er et typisk eksempel på en dansk rådgivningsvirksomhed. Han fortæller, at der i visse måneder er rift om kurser inden for Microsofts programmer, men klart hovedparten af omsætningen kommer ind via konsulenthjælp til mellemstore og store virksomheder. Specielt er hans firmaer kendt for at fungere som SharePoint-konsulent ude hos kunden.

Det vil sige, at en af firmaets ansatte sidder hos den givne kunde og reparerer deres IT-problem med knasende software eller underviser i SharePoint. Så de ansatte bliver bedre til at lægge indhold ind på intranettet eller publicere nyheder til kunderne via extranet.

SharePoint er meget udbredt i Danmark, også inden for dokumenthåndtering, da det kan fungere som både samarbejdsplatform internt og eksternt.